Kan du ramme plet? Kom og prøv hos os!

Har du altid haft lyst til at prøve at skyde med riffel? Er du nysgerrig på, hvad skydesport går ud på? Er du sikker på, at du sagtens kan ramme plet?

Nu har du chancen for at prøve kræfter med skydning hos Ulsted Skytteforening lørdag den 28. maj 2022 fra kl. 10 – 15 på klubbens 50m baner i Ulstedlund – Houvej 145, 9370 Hals. Oplev fællesskabet i vores klub og bliv klogere på, om skydesport er noget for dig. 

Kig forbi, hvis du har lyst til at prøve at skyde og gerne vil vide mere om skydesport og klubbens forskellige træningstilbud. Alle kan være med uanset alder og fysik, og børnefamilier og bedsteforældre er også velkomne.

Det er gratis at deltage, og tilmelding er ikke nødvendig. Hvis du vil prøve at skyde, skal du huske at medbringe billed-id eller sygesikringsbevis og et andet id-kort.